DTP Desktop publishing
CMYK De fire tryktekniske grundfarver: Cyan, Magenta, Gul & Sort. Datafiler, der har været konverteret til CMYK, kan ikke kopieres i optimal fotografisk kvalitet.
Color Også kaldet dia, dia-positiv, lysbilled, transparent og slide.
Databærende Medie Jazz-, Zip- og SyQuestplader, Magnetisk Optisk Disk (MO), DAT-bånd, CD-rom og Photo-CD - alle beregnet til lagring af datafiler.
Datafiler En datafil består af en antal 0- eller 1-taller (1-bit) , der f.eks. difinerer, hvordan et billed skla se ud. En billeddata fil kan nemt, blive meget stor. Den målles i kilobyte KB, megabyte MB, eller gigabyte GB. Der går 8 bit på en byte.
DIA-POSITIV FILM Også kaldet dia, color (US), lysbilled, transparent og slide
DIGITAL BILLEDBEHANDLING Manipulitation, korrektion, retouche, fritlægning, samkopiering af flere billeder mv. i et computersystem. Vi arbejder efter layout, eller rentegning, så vi helt nøjagtigt kan se, hvad kunden ønsker.
DIGITAL EKSPONERING Eksponering af digitale filer på farvefilm, overhead, fotopapir, eller lyskasse transparentfilm.
DIGITAL FOTOGRAFERING Fotografering med digital scanner bagstykke i stedet for film. Billedet lagres i fotografiapperatet, en tilsluttet computer eller et databærende medie.
DPI Er en måleenhed, som bruges af reprobranchen (Dots Per Inch). En række "dots" og en række "pixels" må kun sammenlignes tilnærmelsesvis.
DURACLEAR Lyskasse Transparentfilm til brug i lyskasser med en klar forside og en mat bagsidde (inderside med opalglas)
Eksponering Den proces der sker, når film eller fotopapir bliver belyst gennem en positiv eller negativ originalfilm. I det daglige taler man om at "skyde" et billed.
FARVEKORREKTION Kopisten kan ændre farverne i billed ("at farvefiltrere"), når han kopierer fra original eller kopi til duplikat; Man taler om at ændre et farvestik.
FARVESEPARATION Et billed bliver altid scannet i RGB, men bliver farvesepareret til CMYK farvespektret, når det skal bruges til tryk.
FARVESPEKTRET Naturens farvespekter (farverum) kan ikke gengives fuldt ud. Det der kommer nærmest, er en farvefilm, der indeholder flere informationer, end fotopapiret kan gengive. Fotopapir indholder langt flere farve toner end f.eks. offset-tryk kan gengive. Fotografer arbejder generelt med RGB farver, hvorimod der i trykteknik arbejdes med CMYK.
FARVETEMPERATUR Lysets farvesammensætning måles i Kelvin-grader. Sammenligningsvis betragtes billeder i 5500 K (Svarende til dagslys)
FILMRECORDER (DIGITALT) Med vores digitale filmrecorder kan vi eksponere både 35mm og 4x5" farvefilm (RGB) i tre opløsninger.
FLUORESCERENDE FARVER Neonfarver, kan ikke gengives korrekt på fotomaterialer.
FOTOGRAFISK KVALITET Udtrykket bruges som regel om billeder produceret på farveprintere -plottere(Ink-Jet), hvor kvaliteten minder om, "den ægte vare".
HÅNDARBEJDE-PRESTIGEPHOTO ANALOG BILLEDBEHANDLING Håndkopiering (individuelt håndarbejde) udføres på forstørrelsesapparat, hvor filmen bliver eksponeret over på fotopapir i den størrelse og med de farvekorrektioner, som kunden ønsker.
At "holde igen" på en kopi betyder, at kopisten blænder af for lyset på de dele af motivet for derved at få "tegning" frem i de helt lyse områder, så disse ikke "brænder ud". Tilsvarende kan den dygtige kopist efterkopiere mørke områder, så disse ikke "lukker" som helt sorte plamager.
INTERPOLERING Hvis en billedfil skal "sættes op" for at blive skudt i en højere opløsning, end det oprindeligt var lavet til, bliver det interpoleret, og de manglende antal pixels udregnes af computeren (rip'en). Skal der f.eks. være tre pixels i stedet for to (33% forstørrelse), beregnes den mellem-liggende pixels farve densitet som en mellemting af pixels 1 og 2. Der er således tale om kunstig skarphed og farvedybde, og resultatet vil selvfølgelig aldrig blive så godt, som hvis filen indeholdt de informationer, opløsningen kræver.
KONTARKTARK Negativ eller positiv film kopieret 1:1 på fotopapir i standardfiltrering (uden farvekorrektion) - normalt på fotopapir.
KONVERTERING Oversættelse af digitale filformater fra f.eks. MAC til PC, eller fra CMYK til RGB.
KOPI Betegnelsen "en kopi" benyttes udelukkende om en papirkopi af en film (positiv eller negativ). En "filmkopi" af en film hedder et "duplikat". Den mest almindelige fejltagelse, vi kommer ud for, er derfor at producere en papirkopi, når kunden ønsker et duplikat!
KOPIST En håndarbejdskopist er som regel en dygtig fotograf, der har specialiseret sig i at håndkopiere billeder - i stedet for selv at skyde dem. Se under håndarbejde.
LYSKASSE TRANSPARENTFILM Film til montering i en lyskasse. Duratrans, Duraclear og Lambdatrans.
LYSKASSE De mest almindelige lyskasser indenholder et antal lysstofrør med en - til formålet bestemt - farvetemperatur, samt to plexiglas plader, hvorimellem transparentfilmen, monteres. Den forreste plade er altid klar, hvorimod den bagerste plade som regel er mat. (opal). Duraclear bruges til denne slags lyskasser, hvorimod duratrans bruges til lyskasser med to klare glasplader. Hvis Duratrans, der i sig selv har en opal bagside, bruges i en lyskasse med en mat bagplade skal der, alt andet lige, bruges lysstofrør med kraftigere lysstyrke for at opnå den samme brillians i billedet. Mere moderne lyskasser arbejder med andre lyskilder og opbygning, og her gælder naturligvis andre regler.
METERKOPI Meterforstørrelse, fotoplakat, fotoposter, fotostat etc. fremstilles på analogt eller digitalt forstørrelsesapparat i banebredder på 75, 103 elle 125cm. - på både fotopapir og lyskassetransperantfilm.
OMVENDEKOPI Papirkopi fra color i stedet for negativ (se håndarbejde)
OPLØSNING Man taler om "fotogarfisk skarphed" i et billed, men om "digital opløsning" i en billeddatafil. Opløsningen måles i antal pixels på hver led af billedet. Hvis der f.eks. er 8000 pixels på den lange led, atler man om "8K". Vi har typisk 8.192x6.554 = 53.690.368 pixels i en 8K color, som hver især skal defineres med en farvenuance i de tre forskellige grundfarver (RGB), hvilket giver en filstørrelse på ca. 160 MB! Det svarer til en 100 ASA film i 4x5".
PANTONE Et særligt farvesystem til bestemmelse af færdig blandede farver i offset tryk.
PRINTFILM En negativ overført til (kopieret på) en color. Bruges til efterfølgende scanning og tryksagsproduktion. Deraf navnet "printfilm"
REFLEXORIGINAL Fotos, tryksager, montager, collager o.l. - modsat transperant.
REFOTO Affotografering af reflexoriginaler (planoriginal) i indtil 70x100cm. Reflexen suges op på en vacuumvæg.
PIXELS En pixels er f.eks. en lysende prik af mange på vor computer skærm. jo dyrere skærmen er, jo højere opløsning, og jo mindre er de enkelte pixels. Vort filmkamera eksponerer datafiler på farvefilm ved at belyse hver enkelt pixels med rødt, grønt og blåt (RGB). hvis et billed skal scannes og bearbejdes på en computer, hvorefter det skal eksponeres som ny film på filmrecorder (second original) eller Lambdaphoto, er det altid en fordel at scanne det med de antal pixels, man ønsker filmen/billedet, skudt i. på den måde undgår man at interpolere filen. da der er tale om meget store filer i MB., vælger de fleste med fil størrelser i f.eks. 50% - det giver en skånsom interpolering.
PRÆSENTATIONSGRAFIK I almindelig tale: Tekst-, søjle-, kurve og lagkagediagrammer på 35mm. dias og overheads.
RGB En computerskærm, en scanner, et digitalt filmkamera samt et digitalt forstørrelsesapperat arbejder alle med de fotografiske grundfarver: Rød, Grøn og Blå. har et signal (en billedfil) først været konverteret til CMYK - som repro- og trykbranchen arbejder med - er farvespektret blevet forringet.
TRANSPARENT MATERIALE Film, lysbilleder, overheads og displaymateriale, der er gennemsigtigt - modsat reflex.